torsdag den 21. august 2014

Familie

Den 18. august blev jeg endelig ringet op af Explorius, som havde fundet en værtsfamilie til mig. Pludselig gik det hele stærkt og jeg skulle allerede rejse til New York på soft landing camp d. 20 august.

Min værtsfamilie består af Amber og Braden, et ungt par på 24 og 27, med 3 børn på 6, 4 og 1 år, som hedder Aiden, Bleityn og Peityn. De bor i staten Oklahoma i en lille by med 2000 indbyggere kaldet Burns Flat. Burns Flat ligger lidt under halvanden times kørsel fra Oklahomas største by kaldet Oklahoma City.
Jeg skal gå på High School i en lidt større by, som hedder Clinton og ligger ca. 15 km. fra Burns Flat. Jeg skal gå på Clinton High School, hvor der går lidt over 600 elever, så den er ret lille, da der nemt kan gå flere tusinde elever på en High School.

Skolen startede den 18. august og jeg ankommer først til Oklahoma d. 24, efter 5 dage i New York og jeg går derfor desværre glip af den første uge af skolen.

Jeg glæder mig meget til at ankomme til Oklahoma, møde min værtsfamilie, starte i skole og til at få et år fyldt med de fedeste oplevelser!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar