onsdag den 27. august 2014

Første skoledag

I går startede jeg på Clinton High School. Jeg var virkelig nervøs, men det var heldigvis sjovt og MEGET anderledes end dansk skole! 
Alle har været virkelig søde til at tage imod mig og hjælpe mig de første dage. Jeg har haft travlt med at besvare alle deres mærkelige spørgsmål som fx har været: Hvilket stat ligger Danmark i?Ligger Danmark i staten Idaho? Ligger Danmark i Tyskland? Er Sofie dit rigtige navn, eller er det et navn, de har givet dig, fordi du hedder noget mærkeligt europæisk? Har i sorte mennesker i Danmark? Har i Iphones i Danmark? Ved du hvad en appelsin er? Osv...

Jeg mødte op på skolen, fik mit skema og blev vist rundt på skolen af en senior fra skolen. Skolen består af 4 klassetrin: freshmen, softmore, junior og senior. Jeg er blevet junior, hvilket svarer til 11. klasse. 
Mit skema bestod af følgende:

1. Time: American History
2. Time: Multimedia/Web Design
3. Time: Newspaper
4. Time: Yearbook
5. Time: Algebra
6. Time: Chemistry
7. Time: English
8. Time: Homeroom

Det hele var virkelig sjovt at prøve! Nogle af fagene var dog ret svære, imens andre var lidt for lette, så da jeg mødte ind i dag på min anden dag, ændrede jeg mit skema lidt. Jeg har skiftet Multimedia/Web Design, fordi vi skulle lære at sende en email, hvilket jeg godt kunne finde ud af i forvejen... 
Istedet skal jeg have Family & Consumer Science, hvor vi skal lave mad, sy og på et tidspunkt have en robotbaby med hjem i en weekend, og prøve hvordan det er at have et barn. Det glæder jeg mig til at prøve...
Jeg blev også nødt til at skifte min Algebra klasse til et lavere niveau, da det var ret svært at følge med, når det hele foregår på engelsk.
I stedet for Homeroom, som er ligesom lektiehjælp, skal jeg spille Volleyball i 8. time. Det skal nok blive sjovt!

Billede fra første skoledag sammen med Bleityn og Aiden:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar