mandag den 1. september 2014

Labor Day Weekend

I denne weekend har der været Labor Day weekend, hvilket har betydet, at vi ikke skulle i skole i fredags og heller ikke i dag, mandag - skønt!
I den anledning blev der afholdt rodeo hver aften i denne weekend, og det skulle jeg selvfølgelig med til sammen med min værtsfamilie. Jeg har aldrig været til rodeo før, så det var virkelig sjovt at prøve.

Fredag tog vi ud og spiste frokost på familiens yndlings BBQ restaurant RibCribs, og derefter tog vi ud og shoppede cowgirl tøj, til min værtsmor Amber, som hun kunne have på til rodeoen. Vi tog i et kæmpe indkøbscentrer fyldt cowboy/country ting. Det var virkelig stort og havde et kæmpe udvalg af diverse cowboyboots og -hatte og alt muligt andet. 
Om aftenen tog vi til rodeoen sammen med Ambers far og søster.

Lørdag tog vi sammen med nogen af familiens venner, som er på min alder, til den årlige parade der går igennem Elk City, som ligger tæt på, hvor jeg bor. 
Bagefter tog jeg sammen med familiens venner(Kathrynn, Brandi, Keilie og Susanne) ud og spise frokost. Derefter tog vi hjem og gjorde os klar til endnu en rodeoaften, hvor de også skulle med.
Efter rodeoen tog jeg, med Brandi, Kathrynn og nogle flere af deres venner, hjem til Kathrynn, hvor vi holdte sleepover og så film hele natten.

I går, søndag, tog de mig med ud og shoppe i nogle af deres yndlingsbutikker, og så har jeg været i kirke med min værtsfamilie.

Det har været en travl men hyggelig
weekend!

Billeder fra rodeoen:


Billeder af funnel cake og friturestegt Oreo(det var ret ulækkert):

Billeder fra RibCrip og Kathrynns bil:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar